Sven Aagaard, Frederik III  Guldmønt og speciemønt 1648-1670, 2011
anmeldt af Jørgen Sømod

Et gammelt ordsprog siger: Når katten er ude, spiller musene på bordet. En af musene hedder Sven Aagaard. Han har netop fået en møntklub til at bekoste og udgive en bog han har skrevet om Frederik III's guldmønter og speciedalere. Professionel grafisk opsætning og dyrt papir. Efter en gang selvros begynder teksten på side 15. 

Side 15: Her fortæller han, at ½ speciedaler fra tiden, hvor Frederik endnu var ærkebiskop i Bremen og Verden, er unik. At oplysningen ikke er korrekt, kunne han have set i selveste Sieg's møntkatalog, der ved det fra mit lille hæfte fra 1978, Rettelser og tilføjelser til: Holger Hede: Danmarks og Norges mønter 1541 1814 1977. Her meddeler jeg, at nok et eksemplar befinder sig på museet i Bremen.  

Side 16: Her fortæller han, at Frederik opgav sit bispesæde fordi storebror Christian døde. Det var altså et ærkebispesæde og nej, han var simpelthen smidt ud dernede fra og forinden vendt tomhændet hjem - alt som følge af krigshandlinger.  

Side 17. Aggershusspecier kalder han medaljer. Det må være en afskrift fra en historieforfatter, som ikke er møntkyndig og følgelig ikke ved, at i ældre tid blev ordene mønt og medaille brugt i flæng.  

Side 18: Han fortæller, at der fandtes tre sideordnede møntsystemer, speciemønt, kronemønt og kurantmønt. Der var fire møntsystemer, idet guldmønter i form af dukater og guldkroner ikke stod i fast forhold til de nævnte.   

Så læste jeg ikke yderligere, men bladrede hastigt resten af bogen igennem. I skyndingen observerede jeg, at svømmingen og guldmønter med den afhuggede hånd har han udeladt. Jeg kan for mit indre øre høre, hvorledes han med en gang „hurtigsnak“ vil forsøge at overbevise andre om, at det ikke er guldmønter.

Jetonerne hos mig katalogiseret under numrene 286-288 med stempler skåret af Johann Linck, som Frederik III's datter lod præge i anledning af faderens død, har han gjort til norske guldmønter, idet han erklærer at have fundet en norsk stempelskærer med samme initialer. For at forklare den sirlighed, hvormed stemplerne er skåret, erklærer han, at det er fordi, stempelskæreren har brugt ekstra lang tid på at skære stemplerne. Forklaringen er lige så god, som hvis man erklærede Mona Lisa malt af den værste klamphugger og så sagt, at når stilen ikke passer til dennes øvrige produktion, da skyldes det, at han har brugt lang tid til netop det billede.

Sven Aagaard tror i al ubeskedenhed, at han er en stor numismatiker. I det daglige virker han som biolog på sydhavsøerne. Hvis hans biologiske formåen er på højde med den numismatiske, tænker jeg med frygt på, hvorledes denne hans gerning kan have påvirket befolkningen og erhvervslivet.