NORSKE POLETTER OG AKKORDMERKER
boganmeldelse af Jørgen Sømod

Ved første øjekast står man med en flot bog med alle poletterne gengivet i farver og man må med rette være computerteknikken taknemlig for, at et sådant projekt lader sig realisere.

Bogen er delt i to hovedafsnit, poletterne, som er behandlet af Magnar Øverland og akkordmerkerne af Geir A. Sæther. Sæthers indsats virker for mig gennemarbejdet og flot, hvilket ikke kan siges om resten af bogen. Sæther definerer også begrebet polet, men definitionen følges ikke i afdelingen med poletter, hvor der er medtaget en lang række stykker af forskelligste art, som ikke har med poletter at gøre og hvor det især er reklamemønter eller adressejetoner, som er opblandet med poletterne.

Generelt springer det i øjnene, at mange poletter angives som præget i nikkel. Det er i de fleste, om ikke i alle tilfælde forkert. Nikkel er et grundstof, der ligesom jern lader sig påvirke af en magnet. Når nikkel bliver legeret, forsvinder evnen til at lade sig påvirke med magneten, men den sølvhvide farve bibeholdes, selvom nikkelindholdet kommer langt under en fjerdedel. De fleste af de nikkelholdige poletter indeholder også kobber og zink og materialet kaldes da nysølv, selvom der ikke er den ringeste mængde sølv i legeringen. I den engelsksprogede verden kaldes det German silver.

Blandt kildehenvisningerne nævnes et manuskript af Erik Schibbye. Rigtigt er det, at Erik Schibbye besad et manuskript over norske poletter og den 27. juli 1981 modtog jeg fra ham en kopi deraf. Jan Olav Aamlid meddelte mig nogle år senere, at det var forfattet af Per Hansen og Th. Frogn. Imidlertid vides det, at Rolf Falck-Muus også havde lavet et manuskript, men om nærværende manuskript har sin virkelige oprindelse i Rolf Falck-Muus' arbejde, ved jeg ikke. Til gengæld kan jeg oplyse, at jeg i 1981 meddelte Schibbye mine kommentarer til hans manuskript, men at de åbenbart kun i begrænset omfang er taget til følge, eftersom jeg har bemærket, at mange af de gamle misforståelser går igen i den nu udgivne bog.

Billederne i bogen bør have et ord med på vejen. I de få tilfælde, hvor stempelstillingen er 180°, kan det være et raffinement at vise polettens bagside på hovedet, men ellers skæmmer det, når poletbilleder danser hele uret rundt.

Dertil savnes i de fleste tilfælde en bare nogenlunde datering. Og det hører ingen steder hjemme, at en polet fra sekstenhundredetallet, som endog ikke dateres, katalogiseres i flæng med helt nye poletter. Til indledning kræver det ikke det største kendskab for eksempel at opdele poletterne i 3 perioder. 1) dansketiden 2) 1814-1875 og 3) nyere poletter.

Af kommentarer og tilføjelser til de enkelte katalognumre kan jeg meddele:

NP 1 Det er ikke poletter, men mønter præget til særlig brug.
NP 2.2 Poletten er fra 1901
NP 3.1 og 3.3 Findes på UMK som sølvafslag
NP 13.8 Findes på UMK som sølvafslag
NP 13.16, 13.17, 13.18 og 14.1 Nummeret er ikke Sporrongs, men en katalogiseringsmetode, som den amerikanske samler Kenneth E. Smith har anvendt.
NP 15.3 Blev ikke præget i anledning af noget jubilæum i 1940, men til en auktion til fordel for Finlands kæmpende folk

NP 16.3 Findes også kontramarkeret AL
NP 19.1 Poletten, som er fra 1900 findes på UMK også som sølvafslag. Først gjaldet poletten for 10, så for 12½ og siden for 15 øre og som 15 øre er den også før 1937 blevet benyttet ved skillemøntmangel
NP 20.1 Auktionskataloget over samlingen tilhørende J. P. G. Grimsgaard i Sarpsborg, 1889 katalogiserer under nr. 1648: U.A. Christiania Sporvognsselskabs Tegn. Firkantet. Nysølv.
   Det kan næppe være andet end denne polet, som således må være ældre end 1889.
NP 20.10 Er næppe en polet
NP 21.4 Poletten fremstilledes i Belgien i 1.000.000 eksemplarer og sattes i omløb 1. juni 1938 på hvilket tidspunkt den gjaldt 20 øre
NP 21.10 Poletten, som gjaldt 15 øre, er fra før 1. juni 1938
   1941 meddeles: Oslo Sporveisselskabs to siste emisjoner i et antall av resp. 750.000 og 1 mill. stk. er sendt ut på markedet. Både 15-øresmerket, som 20-øres merket går for 20 øre
NP 52.1 På selve stykket står der hverken „INNLØSES“ eller „MOT“, men INDLØSES og MOD. Det er ikke norsk, men dansk
NP 66 Det er ikke poletter
NP 66.2 Det hedder ikke „Portrett av domkirken“, men Prospekt
NP 70 Det er ingen polet
NP 74.1, 74.3 og 74.4 er falskerier gjort for antagelig at drille en samler
NP 75. De er ikke norske, men fra den engelskejede ø South Georgia, beliggende næsten helt nede ved Sydpolen. Ganske vist var selskabet norskejet. Poletterne er præget i Buenos Aires, Argentina hos Constante & Antonio Francisco Rossi
NP 78 Det er ikke poletter
NP 92 De kan ikke betegnes som poletter.
NP 95.23 Ulf Carleson har oplyst, at poletten må være den, som A/S Grand Hotel, Kristiania i maj 1898 hos C. C. Sporrong & Co. i Stockholm fik tilvirket i 1500 eksemplarer.
NP 98.3 Adressen er ikke Solheimsveien, men Solheimsgt.
NP 103.1-10 De kan ikke betegnes som poletter
NP 109.2-3 De kan ikke betegnes som poletter
NP 131 Det er danske poletter. Om de også har været benyttet i Norge, gør dem ikke norske
NP 132 Det er ikke norske poletter. Firmaet er tysk og poletterne, som leveres fra Tyskland, bliver brugt i mange lande.
NP 134.1 Det er ikke en polet
NP 138.3 Det er ikke nogen polet.
NP 144.1 Det er ikke en polet
NP 145.6 Det er ikke en polet, men en rekvisit ved en trylleforestilling
NP 153.1 Det er næppe en polet, men snarere et redskab til at skrabe med
NP 156 Det er muligt, at poletterne er benyttet i Norge, men firmaet er dansk og de er præget i Danmark.
NP 156.3 Der står ikke „INNLØSES“, men INDLØSES, hvilket er den danske stavemåde

NP 158 Fra Ritz Oslo savner jeg omtale af den her viste polet, som er af zink og hvor forside og bagside er ens.
NP 176.1 Poletten er dansk
NP 185 Her kan jeg oplyse, at prægestemplet med A/S TELEFONKIOSKERNE hos Sporrong blev hærdet 22. august 1931
NP 191 Det er ikke poletter
NP 197 Det er danske poletter
NP 200.2 Poletten er dansk og mindst 10 år yngre end det oplyste årstal 1957.
NP 202.1 Er ingen polet, men en souvenir, man selv kunne præge i særlige automater som oftest opstillet i tivoliparker
NP 303.1 Er fra Kjøbenhavns Sommer-Tivoli


NP 311. Poletten er fra Frederik III's tid. Der mangler omtale af flere andre poletter fra Bohus. De kan findes beskrevet i mit arbejde Poletter & Pengetegn
NP 313 Det er ikke poletter
NP 315.1 Er en svensk standardpolet. Med mindre det kan sandsynliggøres, at indslaget vedrører en norsk virksomhed, bør poletten anses som svensk
NP 317.1 Det er ikke en polet
NP 319 Poletten bør betragtes som dansk
NP 323.1 Det er ingen polet, men en skive anvendt ved øremærkning af kreaturer. Den er ikke norsk, men dansk
NP 327.3 Poletten er dansk
NP 338.1 Poletten er dansk
NP 351.1 Det er en dansk polet, som er præget i Tyskland
NP 354.2 Herom henviser jeg til mit arbejde Poletter & Pengetegn nr. 2180, hvor det rigtignok fremgår, at et sådant eksemplar solgtes i Norsk Numismatisk Forening dem 10. november 1937

Af spillemærker mistænker jeg de med indskriften P.T. MODERNE HJEM for at være norske. I alle tilfælde er værdierne 25 øre og 5 øre vistnok kun antruffet i Norge.

Af spillemærker med ordet TIVOLI formoder jeg, de to her viste for at være norske.

Til slut savner jeg en beskrivelse af de russiske prægninger til brug på Svalbard. Rigtigst må vel være at betegne dem som poletter.