Simensen fortæller, at den ordinære udmøntningen på Island startet i 1922. Han glemmer, at fortælle, at mønter blev ikke præget på Island, men i København. Han fortæller ikke, hvad man havde før da. Da benyttede man normale danske mønter og som følge af den skandinaviske møntunion var norske og svenske konventionsmønter fuldt gyldige og i brug på Island. Så viser han en islandsk 25 aurar 1922, det islandske ord for øre, men i så forkert en størrelse, at læseren ikke fatter mønten. Mønten var i størrelse og legering som de danske, norske og svenske kobbernikkelmønter, der fremkom i 1920, idet hvad Simensen åbenbart ikke ved, at Island planlagde snarest at ville tilslutte sig den skandinaviske møntunion. Så fortæller han, at mønten er prydet med en kongekrone. Det er rigtigt, men han glemmer at fortælle, at denne kongekrone i hele sin udførelse var specielt udformet for Island – og ingen andre. Som bekendt ophørte møntunionen i praksis i 1924, men det er selvfølgelig underordnet for Simensen, når han ikke ved, at Island havde ønsket at deltage i den. Derfor ved han heller ikke, at årsagen til, at mønterne gældende 2 krónur, 1 króna, 5 aurar, 2 aurar og 1 eyrir havde andre diametre end de danske, norske og svenske mønter, var, at de skulle betragtes som særskillemønter, hvorfor forveksling med de øvrige skandinaviske mønter skulle undgås. Så fortæller han, at 5 aurar, 2 aurar og 1 eyrir var i tradisjonell dansk stil. Jovist, det er vel rigtigt eftersom mønterne var udformet og præget i Danmark. Men han fortsætter med at fortælle, at den eneste forskel mellem danske og islandske mønter var, at der stod Island (ikke Ísland) på reversen. Beklager meget, at jeg aldrig har set tilsvarende danske mønter, hvorfor jeg må konkludere, at Simensen vrøvler. Så fortæller han, at Island blev republik, fordi kongen ikke klarede at udføre sine funktioner. Nej, unionen mellem Danmark og Island var en kontrakt løbende på 25 år og da de var gået, valgte Island den fuldstændige selvstændighed. Så skriver Simensen, at republikkens første mønter havde egeløv på reversen. Jeg har allerede konstateret, at han ikke har forstand på mønter. Nu ser jeg, at han heller ikke har ringeste kendskab til botanik. For egeløv er det under ingen omstændigheder.
 

I en samtale jeg havde med Simensen, for nogle måneder siden, lagde han stor vægt på, at man kendte til litteraturen. Nu viser han så tydeligt, at han selv end ikke har den allermest elementære baggrund. Gad vide, om de øvrige i redaktionen, hvor man efter det oplyste holder redaktionsmøder, uden videre har godkendt hans mesterværk.

Herefter gad jeg ikke læse videre af Simensens makværk.

Christian J. Simensen

[Publisert 26.03.2010]