NORSK 1/15 RGSDALER 1797
af Jørgen Sømod
10. August 1799
Rentek-Cirkul. (til samtlige Fogder i Norge, communicerer Stiftamtskriverne), ang. nogle 1/15 Species-Stykkers 1797 aparte Aflevering fra Fogderne.
Gr. Paa et af Stemplerne til en femtendedeel Species-Stykker for Aaret 1797 er indløben den Feil, at Bogstavet I mangler i Ordet Rigsdaler. Og da denne Feil lettelig kunde hos Publikum opvække Tvivl imod deres Ægthed.
Saa ville Fogden tilbageholde hvad af saadanne 1/15 Species-Stykker til ham maatte indløbe, og særskilt aflevere dem til Stiftamtstuen [Zahlkassen].
----------
En sådan norsk 1/15 rgsdaler species 1797 er ikke fundet nævnt i noget katalog eller nogen møntfortegnelse. Man undres over, om en inddragelse har været så effektiv, at ikke et eneste eksemplar er overlevet. Måske nåede ingen af mønterne ud i omsætningen, men var allerede stoppet forinden.
Normalt var man slet ikke så emsige, når det gjaldt mindre stavefejl på
mønter, men i dette tilfælde skyldtes det, at der tidligere på året havde
været en alvorlig falskmøntneraffære, hvor falsknerierne angik den selv
samme slags mønter.