Fra Le Billon
 

Sølvgylden 1532 København med Frederik I's portræt
Av Jørgen Sømod
 

Efterhånden som ældre bøger bliver digitaliseret og samtidig gjort tilgængelige på nettet, åbnes muligheder for forskning af hidtil usete dimensioner.

Det tjener således Gard Emsøy fra Stavanger til ære, at han fandt og gjorde mig opmærksom på Le Billon d'aur et d'argent de plusieurs royaumes, duces, contes, seigneuries, pais, & villes, 1552, hvoraf et originaleksemplar findes på Bibliothèque Nationale i Paris.

For den dansk-norsk interesserede indeholder bogen billeder af flere højst interessante mønter. Her skal behandles sølvgylden 1532 København med Frederik I's portræt, Schou 6. Af denne mønt kendes kun støbte eksemplarer og det har i menneskealdre været forment, at det drejede sig om en opdigtet fantasimønt gjort med den tilsvarende kvarte sølvgylden som forlæg. Dette skete med henvisning til Berndt Arndts Münz Buch fra 1610 og 1631, hvor mønten er afbildet og hvor der samtidig som antagelig den rene fantasi er vist blandt andet kong Hans' sølvgylden. Jeg mente at kunne påvise, at Berndt Arndt med unøjagtighed havde kopieret sit billede af mønten fra 1532 fra Adam Berg, Neÿ MünzBuch Darin­nen allerley groß unnd kleine Silberne und Guldene Sorten, München 1597, hvor den blev vurderet til 17 batzen. Om min formodning var korrekt, må være uvæsentligt, når mønten findes afbildet allerede i Le Billon. Og jeg er nu af den faste overbevisning, at når den nu ukendte mønt fra 1532 findes afbildet i en bog så tidligt som i 1552, i hvilken bog jeg i øvrigt ikke har kunnet finde digt og fantasi, da må den have eksisteret.

Fra Adam Berg

Fra Berndt Arndt

Da samlere helt forgæves ledte efter et eksemplar af sølvgylden 1532, lod de i syttenhundredetallet eksemplarer støbe med de gamle tegninger som forlæg. I Hielmstiernes Medaille- og Mynt- samt Skilderie- og Kobber-Samling, Kiöbenhavn 1786, p. 222 er som nr. 31 beskrevet et eksemplar, hvilket turde være den ældste beskrivelse af et sådant påviseligt eksisterende stykke. Ligeledes findes i Beskrivelse over Mynter og Medailler i den kongelige Samling, Kiø­benhavn 1791, nævnt 2 eksemplarer nr. 106 T. X 2, som vejer noget over 2 lod og nr. 107 T. X 1, som vejer ikke fuldt 2 lod. Disse stykker er alle nyere støbninger. Ellers synes  eksemplarer at mangle i de store kendte samlinger fra syttenhundredetallet. Eksempelvis findes mønten hverken hos Hersleb[1], P. P. Nygaard[2], Suhm[3] eller Thott[4]. At samlerne efterstræbte den, kan blandt andet ses i, at den i et appendix til Mules katalog[5] er nævnt i en mancoliste. Madai[6] katalogiserer den som nr. 264 og med reference til Pariis[7]. Madai har således næppe set et eksemplar, hverken støbt eller præget. Pariis kan gerne have sin viden fra en ældre valvation.
 

De kendte støbte eksemplarer afviger i udseende fra afbildningen i Le Billon og de er således  næppe gjort efter et nu ukendt originaleksemplar, men snarest efter billedet hos Berndt Arndt.

[1] Peder Hersleb, Mynt-Samling Eller Fortegnelse paa Skue-Penge og Mynter, Kiöbenhavn 1758

[2] Fortegnelse over en stor Samling Guld og Sølv Medailler, samt andre rare Mynter, afgangne Bly­tækker Peder Pedersen Nygaards Stervboe tilhørende, Kiøbenhavn 1780

[3] Numophylacium Suhmianum seu catalogus numismatum, conttinens numos antiquos ex auro, argento et aere etc. Havniae [1800]

[4] Thesaurus Numismatum Dn. Otto comes de Thott, Tom. II, Havniae 1790

[5] Thomas Bartholin, Joh. Muleni Georg F. Numismata Danorum, Hafniæ 1670

[6] David Samuel Madai, Vollständiges Thaler-Cabinet, Königsberg 1765
[7] Guillaem van Pariis, Het Thresoor oft schat van alle de specien, figuren, en sorten van gouden ende silueren munten, Antwerpen 1580

[Publisert 2009.06.02]